|
FRIE AGENTER.NET |
||
|
Kontakt |
Citater
fra bogen: Jeg
er mit eget visitkort, og det føler jeg hverken som en byrde eller et
pres. Hvis det går galt, må jeg stole på mine 16 års erfaring og gøre
noget ved det. Her
skal jeg ikke spørge nogen, når der er noget, der skal prøves af. Det
giver en stor frihed og dybde, at jeg løbende kan reflektere over, hvad
jeg gerne vil. Pointen
er, at jeg selv bestemmer mit timeforbrug, og at prisen sættes efter den
værdi, jeg skaber hos kunden. Et
sådant liv kræver, at familien accepterer, at man i sidste øjeblik
melder fra sølvbryllupsfesten, den runde fødselsdag, ja selv den mest nære
familiebegivenhed, hvis der dukker et job op. Jeg
er blevet bedre til at sige fra og spørge, om det kan vente til på
mandag. Jeg har mere is i maven nu og tror på, at jeg kan holde fri uden
at miste kunderne. Det
er, mens man har et job, man skal markedsføre sig selv, og det kan især
være svært, når man arbejder i udlandet. Jeg
prøver hele tiden at tænke i en win-win situation - hvor kan jeg få hjælp,
og hvordan kan jeg hjælpe. Jeg tror, det handler om at tænke i ideer -
hvad kan vi lave sammen. Arbejdsgiverne
i Danmark er de mest konservative og forbenede, og jeg ser ikke nogen opblødning
på vej. De vil se medarbejderne og føle kontrollen. Man
kan måske gå så vidt som at kalde de frie agenter iværksætterkulturens
kernetropper. I
dag udgør de frie agenter en trussel for fagforeningerne, og jeg er
overbevist om, at der kommer til at vokse alternative, virtuelle
paraplyorganisationer af frie agenter frem på nettet. Vi
bliver ikke en nation af frie agenter. Ting tager tid. Ufattelig lang tid.
Det vil komme med presset fra dem, der forstår at gå forrest, og som får
succes, fordi de har lært at håndtere det. |
Fri
agent planen (printvenlig udgave, som du selv kan udfylde) |