FRIE AGENTER.NET

Bestil bøgerne her

Kontakt 
Abelone Glahn
Amedia
Fjendstrupvej 2
4850 Stubbekøbing
54490094
www.amedia.dk
ag@amedia.dk

Foto Heidi Maxmiling

Astrid Berg: Jeg mangler den daglige sparring 

Navn: Astrid Berg

Alder: 33

Arbejder fra: Kontorfællesskab i Hillerød, et I/S hun selv er medejer af

Familieansvar: Mand og tre børn under 18

Oprindelig uddannelse: Cand.merc.int. med speciale i europæisk integration

Nuværende arbejdsområde:  Selvstændig med firmaet ABC dialog, som har specialiseret sig i evaluering af projekter, der har opnået EU-støtte

Fri agent-tilværelse: Siden 1. april 1997

Hjemmesideadresse: www.abcdialog.dk

Forsikringer m.m.:  Tilmeldt forsikringsordning for selvstændige erhvervsdrivende under Arbejdsdirektoratet, privat pensionsordning

Medlem af etablerede netværk:                     NVR – Nordsjællands Virksomheds Rådgivere Hillerød Erhvervsråd, Dansk Iværksætterforening, FLUID, Forening for Fleksibel uddannelse i Danmark, Dansk Evaluerings Selskab, Startguidens forum for iværksættere i Frederiksborgs Amt

Baggrund:

Allerede under uddannelsen på Handelshøjskolen til cand.merc.int. specialiserede Astrid Berg sig i europæiske forhold, og det kom til at udstikke retningen for den freelancevirksomhed, hun nu på syvende år driver fra Hillerød. I starten arbejdede hun hjemmefra, helt klassisk fra et kontor i kælderen, indtil en skilsmisse gjorde, at hun flyttede til et iværksættercenter i udkanten af byen. Hun fandt sammen med to andre, og de tre etablerede for halvandet år siden I/S Baghuset, et kontorfællesskab med ni pladser i det centrale Hillerød. Astrid Berg har ansat en kontorelev og overvejer udvidelse, men er i tvivl om hvordan.

 Jeg lever af at være konsulent for virksomheder og organisationer, der har fået EU-fondsmidler til uddannelse. Jeg laver primært evaluering af projekter, men jeg rådgiver også inden for de enkelte projekters drift og udvikling. Jeg udvikler projekter fra starten, hvor jeg selv får ideen og går videre for at realisere den. Desuden underviser jeg i skriftlig kommunikation, i engelsk og i hvordan man tilrettelægger en analyse, interviewer, bearbejder en spørgeramme og skriver det hele sammen.

ABC dialog blev startet allerede, mens jeg gik på studiet. Det kom sig af, at jeg manglede noget at skrive speciale om. Jeg havde fået mand og barn, og jeg hyggede mig egentlig godt med det, men vidste ikke rigtig, hvad jeg ville efter uddannelsen. Jeg havde desuden et deltidsjob.

Men så blev jeg sparket af en af mine veninder, hvis arbejdsplads havde fået EU-penge til et stort projekt til uddannelse af frontmedarbejdere i turistsektoren. Kunne du ikke tænke dig at skrive speciale om det? spurgte hun.

Hun satte mig i forbindelse med Jørgen Grubbe, som var en af projektlederne, og i dag også driver virksomhed fra Baghuset. Seksten partnere i ni forskellige EU-lande skulle udveksle erfaringer om uddannelse af frontmedarbejderne, og de ville prøve at arbejde hen imod fælles uddannelsesmoduler eller fælles undervisningsmaterialer.

Når man modtager EU-penge, er et af kravene, at der skal foretages en evaluering af forløbet, så man kan finde ud af, om man har gjort, hvad man skulle. Til projektet her blev knyttet et fransk institut, som jeg blev koblet på som gratis medarbejder, mens jeg lavede speciale om evalueringen. Det gav mig mulighed for at lave en masse praktisk arbejde, idet vi var en form for proceskonsulenter samtidig.

Det tog det meste af et år, og undervejs var der nogle af parterne, der spurgte, om jeg ville være evaluator på andre projekter, de havde i gang. Første gang sagde jeg bare ja tak, men anden gang jeg blev spurgt, gik det op for mig, at dette måske kunne blive til en levevej. Jeg stiftede et firma for at kunne håndtere bilag, fakturaer etc., men jeg havde ingen bevidst intention om at fortsætte. Jeg skulle ud at søge 'et rigtigt job', når jeg blev færdig med mit speciale.

Samtidig skete der nogle ting, som til sammen arbejdede i samme retning: Hver gang jeg ringede op til nogen for finde oplysninger til mit speciale, åbnede der sig en masse andre muligheder. Folk syntes, det, jeg beskæftigede mig med, lød meget spændende, og de sagde tit, at det var noget, de lige stod og manglende. Den vejleder, jeg omsider fandt, foreslog, at vi lavede noget sammen, og jeg tror egentlig først, det var, da også han foreslog et samarbejde, det gik op for mig, at der kunne være et stort potentiale i min niche. Jeg kommer fra en familie med lutter offentligt ansatte eller akademikere, så der er ikke noget 'selvstændighedsgen' i min baggrund.

 Prissætning

Evalueringen førte til flere projekter, og siden er det vokset. I og med jeg har set nye problemstillinger, har jeg fået ideer selv og fundet partnere, der kunne være med til at realisere dem. Alle kunder kommer via netværk, gennem tidligere projekter og gennem kontakter ved konferencer og seminarer, hvor jeg enten deltager eller er oplægsholder.

Jeg har tænkt på at skulle lave et egentligt reklamemateriale til de projekter, der har fået EU-tilskud, og som kunne mangle en evaluator, men jeg er ikke kommet til det endnu – jeg har simpelthen haft for meget at lave, og derfor har det heller ikke været nødvendigt. Jeg har det, jeg kan nå – hvis jeg løber rigtig stærkt!

Men jeg er ikke god nok til at få tilstrækkelig betaling for tingene. Der er i EU-projekter loft for, hvor meget der må sættes af til evaluering. Som regel er der bare afsat et beløb, for eksempel 35-50.000 kroner over to år, og så skal man lave noget, der kan hænge sammen for det beløb.

I de programmer, som jeg får job inden for, er der ligefrem en grænse for, hvad man kan tage i timen, og den må jeg holde mig til. Jeg kan i EU-sammenhæng koste op til 680 kroner i timen afhængig af opgaven, men til andre typer opgaver i min virksomhed er prisen en anden afhængig af opdragsgiveren.

En af kollegerne her på kontoret tager væsentligt mere end jeg for sin rådgivning – som ganske vist er på et andet område – og det giver da anledning til diskussion. Man kan for eksempel miste kunder, hvis man tager for lidt og dermed bliver utroværdig, er hans erfaring.

Prisen afhænger meget af kulturen dér, hvor opgaven skal løses. Jeg ved, der eksisterer en form for vejledende priser i DJØF, Jurist- og Økonomforbundet, men det er ikke noget, jeg holder mig til. I EU-sammenhæng støder jeg ofte på honorarloftet, men det hænder også, at jeg støder på et usynligt loft hos andre opdragsgivere: På handelsskoler har jeg oplevet en inderlig modvilje mod konsulenter, der koster det hvide ud af øjnene. Det kan åbenbart være svært at arbejde sammen med en, der koster 1500 i timen, selv om arbejdet er det værd.

Jeg er blevet bedre til at sige "Sådan skal det bare være. Og hvis ikke, må vi skære nogle af aktiviteterne fra. I får ikke mere end det, I betaler for". Det er jeg især blevet, efter at jeg har efterkalkuleret en opgave, hvor det viste sig, at jeg stort set fik ti kroner i timen, når jeg gjorde op, hvor meget tid jeg havde brugt. Tidligere kunne jeg godt finde på at bruge 14 eller 18 dage på at evaluere noget, der kun var afsat midler til i 12 dage, men jeg er blevet bedre til at ramme rigtigt og anslå et tidsforbrug, så det også hænger sammen for mig selv.

Søren Abrahamsen: Netværket skal også fornyes i alder  

Navn: Søren Abrahamsen, 62 år

Oprindelig uddannelse: Skibsfører

Fri agent-tilværelse: Fri agent ad to omgange – første omgang fem år 1990-95. Anden omgang siden 2001

Arbejder fra: Hjemmet i det indre København

Familiært ansvar: Kone og fire børn, heraf et under 18 år

Nuværende arbejdsområde: Selvstændig med firmaet SA-Consulting. Rådgiver for
fiskerisektoren for eksempel om ikke-EU-landes fiskeindustriers tilpasning til EU-krav, udvikling af fiskeriprojekter m.m.

Hjemmesideadresse: www.sa-consulting.dk 

Forsikringer m.m.: Medlem af a-kasse i 20 år, p.t. medlem af DANA, medlem af Dansk Navigatørforening, egen pensionsordning

Medlem af etablerede netværk: Senior Service

Baggrund

Søren Abrahamsen er oprindelig uddannet skibsfører og arbejdede i 25 år i Kongelige Grønlandske Handel, hvor han primært sejlede på Grønland som styrmand og skibsfører frem til 1970. Kendskabet til sejlads på Grønland førte i 1970 til en stilling som ledende medarbejder inden for det grønlandske fiskeri og i 1985 til en stilling som direktør i det Grønlandske Hjemmestyres Produktions- og Trawlervirksomhed, hvor han i fem år havde ansvaret for drift af københavnskontoret.  

Da københavnskontoret af politiske årsager skulle lukke, indså jeg, at jeg ikke havde en fremtid i Hjemmestyrets Produktionsvirksomhed – det, der i dag hedder Royal Greenland. Jeg blev tilbudt at fortsætte i Ålborg, men jeg anså det karrieremæssigt og arbejdsmæssigt for en uinteressant blindgyde og forlod derfor Hjemmestyret.

På det tidspunkt var jeg 49 år og havde ikke overvejet fremtiden for alvor, men følte, jeg havde god tid til at tænke mig om. Imidlertid fik jeg kort efter opsigelsen et hjertetilfælde – det er vist nok ikke ualmindeligt, at en blodprop, som opstår på grund af stress, kommer, efter at den stressede situation er overstået.

Jeg havde dog truffet én beslutning om min fremtid: Jeg ville ikke søge et nyt, fast job med det samme efter at have været fastansat i 25 år. Jeg ville først prøve mig selv af som freelancer i et par år, inden jeg søgte job igen. Forventningerne var, at opgaverne skulle komme via det netværk, jeg havde, uden at jeg behøvede at løfte en finger, og det var jeg overbevist om, at de ville.

Jeg kom fra et sted, der var kendt for udvikling og drift af fiskeri og fiskeindustri. Jeg havde en administrativ rolle i en forholdsvis stor virksomhed og var leder af et kontor med ansvar for projektering, teknisk udvikling og vedligeholdelse med 20 medarbejdere. Kompetencen lå i ledelse og i, at jeg fagligt ved meget om fiskeri og fiskeindustri og skibsdrift.

 Første gang som fri agent
Jobbene kom prompte – for eksempel henvendte en gruppe fra dansk fiskeri sig til mig, fordi de ville investere i trawlerfiskeri i USA. Jeg skulle hjælpe dem med at overtage en virksomhed i Seattle. De kendte mine kvalifikationer, og de fandt mig, fordi de kendte mig fra det nordatlantiske fiskeri.
I den første fase bestod opgaven i at gennemgå virksomheden, de ville købe, vurdere inventaret og skibene samt analysere drift og indtjeningsmulighederne for rederiet. Da de så overtog rederiet, blev jeg ansat som direktør i et afmålt tidsrum og med en bestemt opgave. Ud over den daglige drift var det at få rederiets to skibe i drift efter en ombygning, etablere et afsætningssystem og finde en ny direktør. Tre mål, som skulle nås på seks måneder.
Sådan er den klassiske opgave: Du er ansat i en specifik periode, hvor du er en del af virksomheden og skal nå et bestemt mål.

[.....]
Netværk
Jeg har altid haft et stort netværk inden for den danske fiskerisektor og international fiskeri og bl.a. været med til at oprette Fiskeriteknisk Selskab, som jeg var formand for i mange år. For to år siden nedlagde vi selskabet på grund af afmatning i sektoren. Det var et vigtigt netværk, som jeg stadigvæk benytter mig af. Mit nuværende netværk består af en sammenblanding af folk fra den danske fiskeindustri, organisationer, ministerier og relevante styrelser. Det er det netværk, jeg har opbygget igennem mange år og særlig dyrket i min tid med Matcon, hvor jeg brugte det i forbindelse med at skaffe Matcon opgaver.

Netværket virker ikke så godt i min nuværende situation, men det har sikkert også noget med markedet som helhed at gøre. Det gamle netværk reagerer ofte ved at sige "Vi skal nok huske dig, gamle dreng", men opgaverne kommer ikke fra dem.

Måske har de manglende opgaver også noget med alderen at gøre. Jeg er ti år ældre, og dér, hvor jeg kunne komme ind som freelancer og erstatte nogen, der evt. skal på pension, viser jeg mig at være lige så gammel som dem, jeg skal afløse.

Når man skal leve af sit netværk, skal det hele tiden fornys nedefter aldersmæssigt. Jeg kunne måske have forudset det, men det gik ikke op for mig i tide, at ens eget netværk ældes med en. Det med at dyrke en yngre generation er svært. Der er forskel på, hvordan man opfatter tingene, værdierne, ja selv det faktuelle. Jeg har selvfølgelig prøvet, for det er nødvendigt at prøve at skabe en nærmere kontakt til unge og yngre sagsbehandlere, men det er ikke rigtig lykkedes.

Indholdsfortegnelse

Bagsidetekst

Fri agent planen (printvenlig udgave, som du selv kan udfylde)

Om forfatteren

Giv dine egne råd videre

Uddrag af kapitler

Foredrag

Skriv til forfatteren

Bestil bogen

Hjem